Saturday, November 18, 2006

Dette er mit første udkast til kunstnere og Nymindegab.

Nymindegab og kunstmalerne:
Lad os forstille os at vi skruer tiden ca. 137 år tilbage til foråret 1879.
Hvor den ca. 26 år gamle kunstmaler Laurids Tuxen, som den første kunstmaler kommer til Nymindegab

Hvordan så der da ud. Da han kom?
Jo det ved vi fra hans dejlige malerier og hvad han skrev.
 
Dæmningen man i dag ser mellem kroen og grusvejen ud til havet var der ikke.
Der er fiskeskibe med store sejl på fjorden og inde ved bredden, hvor der også flyder fortøjede hyttefade i vandet.

Der er Esehuse, også kaldet fiskerboder, der oftest ligger tre og tre. Som de også gør i Vester Havn.
De to Ese huse er boliger for esepiger og havkarle og den tredje er en redskabsbod, det er den, hvor taget når ned til jorden. Den i Veste Havn i Nymindegab fungerer nu som toiletbygning.

(Tre originale esehuse er flyttet fra Nymindegab til Frilandsmuseet i København. Hvor de kan besøges).

Tuxen så børn der leger med hunde, der er piger der eser kroge og andre kvinder koger tran. Der er havkarle der spøger med pigerne.

Tuxen er betaget af hele sceneriet.
Han malede det hele så nøjagtigt, at man kan se, at han fuldstændigt forstod funktionen af fiskeredskaberne..

Laurids Tuxen hvem var han?

Laurits Tuxen levede fra 1853 til 1927 Han blev 74 år. Laurits Tuxen voksede op i København. Faren var søofficer, og Tuxen ville egentlig have været marinemaler. På Kunstakademiet blev han sammen med Krøyer betragtet som en af de dygtigste elever, og derfor blev han opfordret til at stile mod figurmaleriet, som regnedes for den fornemste genre. Tuxen videreuddannede sig i Paris sammen med P.S. Krøyer, og han var initiativtager til oprettelsen af Kunstnernes Frie Studieskoler i København. Desuden rejste han meget rundt pga. store bestillingsopgaver fra Europas konge- og fyrstehoffer. Han malede bl.a. kæmpestore familieportrætter af kong Christian d. 9. og dronning Louise med deres familie, af den engelske dronning Victoria med sin familie og af den russiske tsarfamilie.

Tuxens billeder fra Nymindegab blev solgt til bl.a. rige grosserer i København. Det var jo helt fremmedartede eksotiske billeder Tuxen der havde malet i Nymindegab. De var lige så interessante som, hvis han havde malet negerstammer i Afrika.
Nymindegab Museum vil rumme et meget stort antal af dem.
Jeg har her i februar 2006 set billedet ”Trankogning ved Nymindegab” på Statens Museum for Kunst, på udstillingen der hed ”heighlights i dansk malerkunst”.


Efter Tuxen kom der en lang række kunstmalere til Nymindegab. Mange boede på Nymindegab kro som Tuxen havde gjort. Her er navnene på nogle af dem. Jeg har sikkert glemt nogle af dem.

Ludvig Finn
Erik Henningsen
Gad Frederik Clement
Maria Thymann
Oscar Matthiesen
Johannes Larsen

Men nogle af kunstmalerne slog sig også fast ned i Nymindegab.
Prøv at gå en tur ned af Redningsvejen. Den går fra Nymindegab Kro til Redningsstationen her i Nymindegab.
Her kan man se flere huse der er bygget med et atelier. Jeg kan i flæng nævne fru Pritchards hus. Hübsmanns hus og Lebels hus.
Maler Kristensen byggede sit store flotte Bjålumhus på toppen af Lodsbjerget, Lodsbjerget er skrænten i ser mod øst.. Bjålumhus lå som det andet hus fra venstre, men det er desværre brændt.


Min far kunstmaleren Carl Trier Aagaard byggede hus her Nymindegab i 1934 og boede her til sin død i 1961 Han havde forinden boet fra 1920 til 1936, 16 somre på Abelines gård i Haurvig. Inden han flyttede fast til Nymindegab.

Jeg er, med et moderne handelsudtryk, ”et spin off”af Nymindegabmalerne.
Jeg blev født her i Nymindegab i 1948, og det blev Palle Høy også.
Hans familie har bl.a. fisket med Fiskekutteren V6, som ligger her i Vester Havn..
Palle er ”et spin off fra fiskeriet”. Palle og jeg har gået i samme skoleklasse på Sønderklint Skole her ved Nymindegab. Vi er begge i bestyrelsen for Nymindegab/Blåbjerg museumsforening og glæder os, som mange andre, til der nu kommer et Museum her i Nymindegab.
Vi er et nulevende eksempel på forbindelsen mellem kunst og kultur i Nymindegab.

Kombinationen kunst og fiskeri fortsætter på Nymindegab Museum.
Hvor man bl.a. kombinerer de udstillede Nymindegabmalernes malerier med at udstille fiskeredskaber og andre ting der se på malerierne lige overfor malerierne..
Altså en kombination af Kunst -og fiskerikulturen i Nymindegab.
På Nymindegabmalernes malerier ses meget ofte de mennesker der levede i denne fiskerikultur, og oftest er de omgivet af den flotte natur her i Nymindegab.

På museet ses andet end Nymindegabmalernes malerier.
F.eks. Lønne pigen. Vestbanes billet kontor. Savmøllen med værksted, tømrer Larsens hus -og have, Hvalhuset, og endelig kan man hæve penge til hele herligheden i Sparekassen for Nørre Nebel og Omegns pengeautomat.
Det hele jeg nævner her er endnu ikke helt klar til udstilling.
Nymindegab Museum er etherligt aktiv for Nymindegab og omegn, hvor menneskene inklusive turisterne hunger efter aktivt indhold i tilværelsen.

Oplysninger om Nymindegab/Blåbjerg Museumsforening og Nymindegab Museum er på http://www.nymus.dk/

Laurids Tuxen blev også kendt for sit senere virke på Skagen..
Han blev en af Skagensmalerne.

Blandt Skagensmalerne var også Holger Drachmann, der levede fra 1846 til 1908,
Holger Drachmann er dog mest kendt for sit forfatterskab.
Han har bl.a. skrevet Midsommervisen, som vi synger Sankthansaften.
Mit yndlingssted i denne vise er de fire sidste linier, som visen slutter med.
"vi vil fred her til lands Sankte Hans, Sankte Hans! Den kan vindes, hvor hjerternealdrig bli'r tvivlende kolde."
Altså kan freden vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde.